e-conomic: Mine leverandørfakturaer bliver ikke konteret på den korrekte konto

Hvis dine leverandørfakturaer, som overføres fra Rackbeat til e-conomic, ikke er konteret på en korrekt konto, skyldes det typisk, at du ikke har valgt de ønskede konti, som du vælger i indstillingerne for integrationen. 

Du finder indstillingerne for integrationen ved at:

  1. Holde musen over dit navn i øverste højre hjørne og klikke "Brugerindstillinger"
  2. Klik på "Apps" i menuen til venstre
  3. Klik "Indstillinger" ud for din e-conomic app

Under "Bogføring" i integrationsindstillingerne er det vigtigt, at du ud for hver enkelt varegruppe og momszone vælger, hvilken driftskonto du ønsker at kontere varekøbet på. 

Er du i tvivl om, hvilken konto i din kontoplan du skal benytte, anbefaler vi, at du forhører dig hos din bogholder og/eller revisor. 

OBS! Årsagen til, at man her vælger en udgiftskonto er, at man længere nede i integrationsindstillingerne tager stilling til konti for "varelager" og "vareforbrug". 

Check

  • Gennemse din kontoplan i e-conomic for at finde de relevante konti
  • Har din leverandør angivet en fast "udgiftskonto" i e-conomic?