Import af styklister
Du kan importere nye styklister i Rackbeat - både den overordnede stykliste og de underliggende komponenter, som styklisten består af. Nedenfor guider vi dig igennem, hvordan du importerer styklister.
Se denne guide for hvordan styklister oprettes manuelt:
Sådan opretter du styklister
Guide til generel opsættelse af import i Rackbeat:
Import i Rackbeat
Indholdsfortegnelse
- Oprettelse af nye styklister via import
- Opdater eksisterende styklister
- Import af styklistelinjer
- Hvad kan opdateres ved import?
Vi anbefaler altid man benytter eksempel filen.
Gå til: Varer -> Styklister -> Importer / Eksporter -> Importer -> Eksempel fil.
Oprettelse af nye styklister via import
Sådan opretter eller opdaterer du dine styklister via import.
- Tryk på fanen "Varer" -> ''Styklister''.
- Tryk "Importer / Eksporter" og vælg "Importer".
- Tryk på "Vælg fil".
- Tryk på den CSV-fil, der skal indlæses fra din computer. Tryk på "Åbn" og "Indlæs fil".
- Før du kan indlæse din fil skal du matche kolonnerne i pop-uppen, med kolonnerne i din CSV fil. Se denne guide for vejledning til dette.
- Afslut ved at trykke på "Import", og dine styklister bliver indlæst.
For at oprette nye styklister via import, er følgende info obligatorisk:
- Varenummer: Her indtastes varens unikke nummer, som bruges til at identificere den specifikke vare.
- Varenavn: Her indtastes varens navn.
- Varegruppe: Her indtastes varegruppens nummer for den varegruppe som varen skal høre til- dette kan du se i varegruppernes oversigt.
- Salgspris: Her indtastes den pris som varen som standard sælges til.
- Forventet kostpris: Her indtastes den pris som du forventer at din stykliste koster at producere. Skift manuelt udregningsmetoden efterfølgende til Kostpris fra linjer eller Forventet kostpris fra linjer, for at benytte en systembestemt kostpris.
Når du har udfyldt din fil, skal du gemme det som en CSV UTF-8 fil, og uploade det til Rackbeat via Importer / Eksporter -> Importer:
Hvis ikke disse obligatoriske kolonner er udfyldt, vil importen fejle.
Hvad skal jeg gøre hvis min import fejler?
Obs! Varegruppe må være oprettet før styklister kan importeres.
Se, hvordan du opretter varegrupper her.
Opdatering af styklister via import
For at opdatere eksisterende styklister gennem en import, skal du hakke feltet "opdater eksisterende" af. Ved opdatering af eksisterende stykliste, skal filen indeholde kolonnen for varenumrene samt én kolonne for hvert felt, du opdaterer.
Varenummeret er den konstant som du altid skal have med når du skal importere opdateringer ind på eksisterende styklister.
Eksempel: Hvis du vil opdatere salgsprisen på styklister, skal du bruge følgende kolonner:
- Varenummer
- Salgspris
Import af styklistelinjer
Når du skal importere linjer til dine styklister, er det vigtigt at du har oprettet dine styklister på forhånd.
For at importere styklistelinjer, udfyld følgende kolonner i dit ark:
- Styklistenummer: Det unikke nummer, der identificerer din vare, eller i dette tilfælde styklisten.
- Materialelinje (varenummer): Varenummeret på den vare som skal fungere som komponent i styklisten.
- Antal: Antallet af komponenter for den specifikke vare der skal bruges i styklisten.
Når du har udfyldt din fil, skal du gemme det som en CSV UTF-8 fil, og uploade det til Rackbeat via Importer / Eksporter -> Importer linjer.
Hvad kan opdateres/tilføjes ved import?
Du kan tilføje eller opdatere følgende produktdata igennem importen:
- Navn: Produktets navn.
- Salgspris: Produktets salgspris.
- Forventet kostpris: Her indtastes den pris som du forventer at købe din vare ind til.
- Varegruppe: Her indtastes varegruppens nummer for den varegruppe som varen skal høre til- dette kan du se i varegruppernes oversigt.
- Ekstra kost %: Her kan du angive hvis der er en procentvis ekstra kost på varen ved modtagelser og produktioner. Du skal angive det i heltal uden procenttegn.
- Enhed: Her kan du angive produktets enhed.
- Beskrivelse: Her kan du indtaste varens beskrivelse.
- Min. lagerbeholdning: Her kan du vælge hvad der minimum skal være af lagerbeholdning før Rackbeat anbefaler du bestiller denne vare for at fylde din lagerbeholdning op igen.
- Min. solgt antal: Her kan du vælge hvor mange stk. der som minimum skal sælges af denne vare når den sælges.
- Min. bestilt antal: Her kan du vælge hvor mange stk. der som minimum skal bestilles hjem af gangen når denne vare skal bestilles hjem.
- Stregkode: Hvis der er en tilknyttet stregkode til denne vare, vil du kunne indtaste den her.
- Standard Lokation: Her kan du knytte en standard lokation til varen, for at vælge hvor styklisten ligges på lager ved produktion og bestilling som udgangspunkt.
- Vægt: Her kan du indtaste vægten på varen.
- Vægt enhed: Her kan du indtaste vægt enheden på varen, det kan være g/kg/t.
- Bredde: Her kan du indtaste bredden på varen.
- Højde: Her kan du indtaste højden på varen.
- Dybde: Her kan du indtaste dybden på varen.
- Størrelse enhed: Her kan du vælge hvilken enhed der skal bruges på varen i forhold til bredde, højde og dybden. Det kan være mm/cm/m.
- Spærret: Her kan du vælge om varen skal være registreret som spærret eller ej. Hvis varen er spærret, vil den ikke kunne bruges i hverken bestillinger, ordrer, produktioner eller andet. Tast 1 for spærret eller 0 for åbent. Efterlades feltet blankt, vil varen oprettes som åben.
- Rabatgruppe ID: Her kan du angive hvis varen er en del af en specifik rabatgruppe. Du skal bruge rabatgruppens nummer i denne kolonne.
- Billede URL: Her kan du tilføje en billede URL såfremt at Rackbeat skal bruge et billede af denne vare fra et andet sted.
- Det er kun muligt at knytte ét billede til varen af gangen.
- Har batchstyring: Arbejder du med vores batchstyringsmodulet i Rackbeat og skal inkludere denne vare som en del af det modul, kan du taste 1 i dette felt.
- Har serienumre: Arbejder du med vores serienummer modul i Rackbeat og skal inkludere denne vare som en del af det modul, kan du taste 1 i dette felt.
- Vejl. Pris: Har denne vare en vejledende pris, kan du angive prisen her.