Læs mere om, hvordan du adminstrere momssatser for varegrupper, momszoneindstillinger og landespecifik moms.
I denne artikel gennemgås, hvordan moms håndteres i Rackbeat. Vi ser nærmere på, hvordan momssatser fastsættes ud fra varegrupper og momszone, samt hvordan du kan administrere landespecifik moms ved hjælp af de nye funktioner.
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan moms håndteres i Rackbeat.
Arbejder du med brugtmoms, så klik her for at læse mere.
I artiklen gennemgås følgende:
- Moms i Rackbeat
- Landespecifik moms
- Opsætning af landespecifik moms
-
Opsætning af landespecifik moms med en ny varegruppe
-
Landespecifik moms med e-conomic
-
Min kunde bruger et land, jeg ikke har opsat
-
Importering af landespecifik moms
-
Integrationer med landespecifik moms
Moms i Rackbeat?
To faktorer definere den pågældende momssats, ved salg og indkøb.
-
Varegruppe:
Varegruppen produktet er placeret i afgøre, hvilken momssats der skal anvendes ved salg eller indkøb.
For hver varegruppe, kan du definere momssatsen for nedestående momszoner:
- Indland
- EU
- Udland
- Momsfri
-
Momszone:
Alle kunder og leverandører skal have tilknyttet en standard momszone, der angiver hvilken momssats der skal være gældende ved salg eller indkøb.
Eksempel:
Ligger produktet i varegruppen "Vare m/moms", og har kunden momszonen "indland" tilknyttet, vil der ved salg automatisk blive pålagt 25% moms på salgsordre og fakturaer til kunden.
Landespecifik moms
Landespecifik moms muliggøre, en forenklet og lettere overholdelse af momsregler på tværs af landegrænser.
Med landespecifik moms er det muligt, at angive flere momssatser afhængigt af det land kunden befinder sig i, uafhængigt om det er inden for - eller uden for EU.
Sådan fungerer landespecifik moms i Rackbeat:
For alle kunder kan der defineres en specifik momszone baseret på land. Ud fra momszonen, tager Rackbeat udgangspunkt i momssatsen der er angivet på varegruppen.Opsætning af landespecifik moms
Opsætningen af landespecifik moms, opsættes i varegrupperne.
OBS! Varegrupperne skal være oprettet før du kan tilgå funktionen.
For at opsætte landespecifik moms, skal du:
- Finde varegrupper: Start med at bevæge dig til dine varegrupper i Rackbeat.
- Rediger varegruppe: Rediger din varegruppe og vælg kategorien "Moms".
- Opdater momssats: Her skal du opdatere momssatsen for de lande, der er relevante.
- Den indskrevne momssatsen opdateres, når du bevæger dig til det næste felt eller klikker på enter-knappen.
Opsætning af landespecifik moms med en ny varegruppe
Når du opretter en ny varegruppe og vil sætte landespecifik moms op, skal du først oprette varegruppen, gemme den og derefter redigere den.
For at regigere den landespecifikke moms, skal du tilgå fanen "Moms" i varegruppen. Her kan du se og redigere alle momszoners specifikke momssats.
Landespecifik moms med e-conomic
Arbejder du også med e-conomic, skal du sørge for at opdatere momszonerne i e-conomic og i Rackbeat.
Er momszonerne ikke ens, kan du risikere at momssatsen på din faktura ændres ved synkronisering til e-conomic.
Eksempel på ændring af momssats ved overførsel af faktura til e-conomic:
Hvis momssatsen i Rackbeat er 10% og samme momszone har en momssats på 15% i e-conomic, vil fakturaen blive oprettet korrekt med 10% moms i Rackbeat. Ved synkronisering af fakturaen til e-conomic, fakturaen få vist en momssats på 15% i e-conomic.
OBS! For at undgå forvirring og oprydningsarbejde anbefaler vi, at du holder momssatserne ens på begge platforme.
Har du opsat landespecifik moms på din kunde eller faktura i Rackbeat, men ikke aktiveret det i e-conomic, så vil integrationen automatisk sætte momssatsen til at være "Indland" med 25% så snart den overføres til e-conomic.
Eksempel:
Hvis fakturaen i Rackbeat har momszonen "Letland" med 0%, men landespecifik moms ikke er aktiveret i e-conomic, så overføres fakturaen med 25% moms.
Min kunde bruger et land, jeg ikke har opsat
Hvis din kunde kommer fra et land, du ikke har angivet en specifik momssats for, vil Rackbeat automatisk bruge momssatsen fra feltet "Moms EU".
Eksempel:
Din kunde kommer fra Belgien, og du ikke har oprettet en landespecifik moms for Belgien.
I dette tilfælde, vil Rackbeat anvende momssatsen fra EU-feltet. Hvis "Moms EU" er sat til 5 %, vil kunden fra Belgien blive pålagt denne momssats. Denne funktion sikrer, at der altid anvendes en moms, selvom en specifik sats for landet ikke er oprettet.
Importering af landespecifik moms
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan der importeres landespecifik moms på kunder: Importering af momszone i Rackbeat
Integrationer med landespecifik moms
For at læse mere om, hvordan der arbejdes med landespecifik moms i nedestående integrationer, kan der læses mere om dette ved at klikke på den specifikke integration herunder.
Landespecifik moms fungerer sammen med følgende integrationer:
Brugtmoms i Rackbeat
"Hvis du er momsregistreret, og du køber en brugt vare, som du sælger videre, kan du vælge at betale brugtmoms frem for almindelig moms. Når du betaler brugtmoms, betaler du kun moms af fortjenesten og ikke af salgsprisen.
Brugtmoms skal sikre, at der ikke betales moms flere gange af den samme vare - Kilde: Skat.dk "Brugtmoms Generelt".
Rackbeat understøtter ikke brugtmoms, hvilket betyder, at momsen ikke automatisk kan beregnes udelukkende på din fortjeneste af varen uden manuelle udregninger.
Vi anbefaler derfor, at brugtmoms håndteres via din økonomiplatform.