Spred Kost ved Modtagelser

Når du opretter en varegruppe, har du mulighed for at sætte flueben ved 'Spred kost ved modtagelser', men hvad betyder det egentlig? Det gennemgår vi i denne artikel.

Funktionen bruges i forbindelse med indkøb fra dine leverandører.

Med den har du mulighed for at sprede prisen på en varelinje ud på kostprisen for de andre linjer på bestillingen.

Et eksempel kunne være et fragtprodukt, der jo ikke har nogen egentlig kostpris, da det ikke er et fysisk produkt, men du vil stadig gerne regne udgifterne med - det har du mulighed for med funktionen 'Spred kost ved modtagelser'! 

Eksempel på hvordan funktionen kan bruges

Lad os bruge fragteksemplet til at gennemgå funktionen.

  1. Først og fremmest skal du have oprettet din varegruppen. Den kunne eksempelvis hedde 'Fragtprodukter'.
  2. Varegruppen skal ikke have lager (Har lager: Nej), og så skal du sætte flueben ved funktionen 'Spred kost ved modtagelser'.
  3. Herefter skal du oprette et fragtprodukt, eller flytte et allerede eksisterende fragtprodukt til den gruppe. Det gør du inde på selve produktkortet for fragtproduktet i feltet 'Gruppe'.
  4. Når du efterfølgende opretter en bestilling hos en leverandør og tilføjer netop dette fragtprodukt, vil prisen for fragten blive fordelt ud på de andre produkter i bestillingen og dermed blive inkluderet i deres enhedspris (kostpris).

Nedenfor er et eksempel på en ordre, hvor der bestilles:
    • Et produkt (Robot ben) til 100 DKK
    • Et produkt (Robot øje) til 100 DKK
    • Samt fragtomkostninger på 100 DKK

Her vil Robot ben og Robot øje begge blive lagt på lager med en enhedsværdi (kostpris) på 150 DKK, i stedet for 100 DKK, fordi fragtomkostningerne er blevet fordelt mellem dem. 


fragt                                                                             fragt2-1