Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

e-conomic: Der opstår fejl i momssats, når fakturaen overføres fra Rackbeat til e-conomic

Momssatsen på fakturaen fra Rackbeat stemmer ikke overens med den, jeg kan se i e-conomic. Den er korrekt i Rackbeat, men forkert i e-conomic.

I e-conomic er det de konti, der er tilknyttet varegrupperne, som styrer momssatsen. Hvis kontiene ikke er sat korrekt op, kan der opstå fejl med moms på fakturaer. For at løse dette, skal du sikre dig, at kontiene tilknyttet de forskellige varegrupper har den korrekte momssats. Følg nedenstående trin for at kontrollere og rette de valgte konti:

Tilgå Varegrupper i e-conomic

  1. Log ind på din e-conomic konto.
  2. Gå til fanen Salg.
  3. Vælg Varegrupper.

Her vil du se en oversigt over dine varegrupper og de tilknyttede konti for de forskellige momszoner som Indland, EU (rubrik B), Udland (rubrik C), og Indland uden moms.

Tjek og Rediger Konti

  1. Hold musen over den konto, der er knyttet til varegruppen for at se navnet på kontoen og momskoden.
  2. Kontroller, at de tilknyttede konti har den korrekte momssats. Hvis der er fejl, skal du redigere kontoen til den korrekte.

Landespecifik moms

Ved brug af landespecifik moms og integrationer, må det opsættes separat i både Rackbeat og regnskabs systemet.
Ved integration til E-conomic, skal landespecifik moms (OSS) derfor oprettes udenom Rackbeat, for at sikre ens moms ved overførsel af faktura.

Se Rackbeats guide på opsætning af landespecifik moms her.

For grundigere gennemgang af moms i E-conomic henviser vi til E-conomics support, eller nedenstående vejledninger:
Se E-conomic guide på opsætning af moms her.
Se E-conomics guide på opsætning af OSS her.

Rackbeat anbefaler ALTID at du gennemgår opsætning af e-conomic platformen med din bogholder eller revisor.