Jeg kan ikke slette en vare/stykliste - hvorfor?

Hvis du har forsøgt at slette en vare/stykliste, har du måske fået meddelelsen "Der skete en fejl! You cannot delete products that are used on lines". Neden for forklarer vi hvorfor, samt hvordan du kan håndtere varer/styklister, der ønskes slettet.

Det er ikke muligt at slette en vare eller en stykliste, hvis der har været transaktioner (dvs. handlinger), hvor varen/styklisten indgår. Det skyldes, at historisk data ikke må gå tabt.

Løsningen kan være at "spærre" varen/styklisten. Spærrede varer/styklister kan ikke sælges, og kan derfor heller ikke tilføjes til tilbud, ordrer, fakturaer, osv. 

Du har også mulighed for at fjerne spærrede varer/styklister fra dit overblik, så de ikke er synlige. Dette gøres ved at filtrere visning i oversigten:

  1. Gå til oversigten over dine varer/styklister
  2. Klik på dropdown-feltet øverst til venstre ved siden af søgefeltet og vælg "Åbne" i rubrikken "Status" 
  3. For at undgå at gøre dette, hver gang du tilgår dit overblik over varer/styklister, kan du gemme indstillingen til altid kun at vise "åbne" varer/styklister. Det gør du ved at klikke "Husk" til højre for søgefeltet øverst