Sådan trækker du en rapport over din finanslagerværdi

Med finanslagerværdirapporten kan du få et overblik over den kapitalbinding, du har liggende på lager – altså dine kostpriser ganget med antal på lager. Nedenfor guider vi dig igennem, hvordan du trækker en finanslagerværdirapport.

  1. Klik på fanen “Rapportering” øverst
  2. Klik “Finanslagerværdi” i menuen 
  3. Nu har du mulighed for at tilpasse, hvad du ønsker inkluderet i din rapport:
    • Hvis du ønsker en rapport over alt, hvad du har på lager, kan du blot klikke “Søg” og scrolle ned i bunden, hvor du finder den totale lagerværdi
    • Hvis du ønsker en rapport over specifikke varer eller varegrupper, kan du angive dem i boksen under "Vare"/"Varegruppe"
    • Hvis du ønsker en rapport over finanslagerværdien på en specifik dato, kan du angive denne dato i boksen under "Dato til"
    • Hvis du ønsker en rapport over finanslagerværdien på en specifik lokation, kan du angive denne i boksen under "Lokation"
    • Du kan selvfølgelig også tilpasse søgekriterierne på tværs - og vælge, om rapporten skal inkludere tomme felter, negative værdier og/eller spærrede varer
  4. Klik “Download ark” øverst til højre, hvis du ønsker at hente rapporten ned i et excel-ark