Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Brugerdefinerede felter i Rackbeat

I Rackbeat har du mulighed for at oprette dine egne felter. Felterne kan bruges som informationsfelter, inkluderes på dine PDF'er og tilføjes til dine oversigter, eksempelvis produkt- og ordreoversigten.

Indholdsfortegnelse

NB. Brugerdefinerede felter er tilgængeligt for Premium abonnementer.


Oprettelse af brugerdefinerede felter

For at tilføje dine egne felter skal du gå til Virksomhedsindstillinger > Generelt > Felter.Felter2022-11-30 110222

Her er en oversigt over mulige brugerdefinerede felter, samt hvor de kan tilføjes:

  • Vare - Tilføjes på: Produkter, PDF'er.
  • Kunde - Tilføjes på: Kunder, 
  • Leverandører - Tilføjes på: Leverandører.
  • Indkøb - Tilføjes på: Bestillinger.
  • Salg - Tilføjes på: Salgs PDF, plukliste og følgeseddel.

Der findes flere forskellige typer felter - små og store tekstfelter, afkrydsningsfelter og valgmuligheder. 

felter 2022-11-18 112516

Så snart feltet er oprettet, vil det være synligt på eksempelvis produktkortet.

Felterne kan inkluderes i eksporter, og det er ligeledes muligt at opdatere felterne via en import/opdatering af eksisterende produkter/kunder/leverandører. Ved import er det feltnummeret/ID, der skal mappes til i importvinduet. 


Tilføj felter til layouts/PDF'er

Du kan tilføje dine felter til layouts/PDF'er, når du opretter/redigerer feltet. Bare vær opmærksom på, at du i så fald skal sætte flueben ved 'Gør tilgængelig i layouts'.

layouts2022-11-18 130447

NB! Det er kun felter til Varer, Kunder, og Salg der kan tilføjes på PDF'er.

Tilføj varefelter til PDF'er:

Varefelter bruges især til HS-koder, kundens eget varenummer eller anden info der ikke er standard produktinformation.

For at tilføje varefelter, må man aktivere ''Tilgængelig i layouts'' på feltet, og derefter tilføje det på det pågældende layout.

I eksemplet nedenfor har vi tilføjet det brugerdefinerede felt 'HS kode' til vores faktura-PDF. Når du redigerer i layouts, skal du huske at rulle ned i bunden af siden for at trykke 'Gem ændringer'.

Når feltet er tilføjet inde på layoutet, vil det derefter blive tilføjet som kolonne på PDF'en:

Tilføj kundefelter til PDF'er:

Hvis du har valgt at gøre kundefeltet tilgængeligt i layouts, kan det tilføjes på salgsordre ved at sætte flueben ved 'Vis kundefelter'.
Gennem kundefelter kan man tilføje ekstra information på kunden, eller eksempelvis markere som B2B / B2C via afkrydsningsfelt.

Benyt drop-down funktionen for at få feltet frem:

Tilføj salgsfelter til PDF'er:

Salgsfelter kan tilføjes på tilbud, ordre, faktura og følgesedler.
For at aktivere dette, må det ''tilgængelig i layout'' være aktiveret på det brugerdefineret felt.

Når felterne er oprettet, vil det kræve et flueben i ''Vis salgsfelter på PDF'' før felterne tilføjes. Dette flueben findes i drop-down menuen på tilbud, ordre og faktura:

For at aktivere salgsfelter på plukliste og følgeseddel, må man sætte fluebenet på forsendelsen:


Få brugerdefinerede felter vist i oversigten

Felterne du har oprettet, kan tilføjes til dine oversigtbilleder via det lille tandhjul, du finder øverst i højre hjørne. I eksemplet nedenfor har vi tilføjet kundefeltet 'B2B' til kundeoversigten.
 

Tip! Hvis du gerne vil have systemet til at huske, at felterne skal inkluderes i dit overblik, kan du trykke 'Husk' - så vil systemet gemme dine indstillinger.


Egne felter i B2B shoppen

Hvis du bruger Rackbeats B2B tillægsmodul, vil felterne af typen 'Valgmulighed' være synlige i din B2B shop, og de kan bruges til at filtrere i varerne. Det gør det nemmere for dine B2B kunder at finde præcis det, de leder efter. 

NB! Alle 'Valgmulighed' felter, der er tilføjet til produkter, vil være synlige i B2B shoppen. 

b2b2022-11-18 134403