Sådan trækker du en rapport over dit varekontokort

Varekontokort-rapporten giver dig et overblik over alle de transaktioner, der er sket på alle eller specifikke varer i forhold til både indkøb, salg og reguleringer. Nedenfor guider vi dig igennem, hvordan du laver en rapport over dit varekontokort.

  1. Klik på fanen “Rapportering” øverst
  2. Klik “Varekontokort” i menuen
  3. Nu har du mulighed for at tilpasse, hvad du ønsker inkluderet i din varekontokort-rapport (søgningerne kan kombineres):

    Hvis du ønsker at se alle transaktioner på samtlige varer, kan du blot klikke "Søg" nederst

    Hvis du ønsker at se alle transaktioner på enkelte varer eller på varegruppe-niveau, kan du søge specifikt i drop-down felterne under "Vare" eller "Varegruppe" og klik "Søg" nederst

    Hvis du ønsker at se alle transaktioner foretaget en specifik dag eller i en given periode, kan du angive dette i drop-down felterne "Dato til"/"Dato fra" og klik "Søg" nederst
  4. Rapporten er nu genereret
    Tip: Hvis du gerne vil se detaljer omkring en specifik transaktion, kan du klikke  på teksten under “Type” 
  5. Klik på “Download ark” øverst i højre hjørne, hvis du ønsker at hente arket ned i en excel-fil

Du kan også tilgå varekontokortet på den enkelte vare:

  1. Klik på fanen “Varer” øverst
  2. Klik “Produkter” i menuen
  3. Hold musen over de 3 små prikker i højre side af varelinjen og vælg ikonet “Varekontokort”