Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Sådan opretter du leverandør-kreditnotaer

Er du i gang med at håndtere leverandørfakturaer i Rackbeat og har brug for at oprette en kreditnota? Denne guide giver dig en simpel og effektiv fremgangsmåde til at oprette kreditnotaer, hvilket er essentielt for korrekt lager-styring.

Du kan nemt oprette en kreditnota på dine leverandørfaktura, nedenfor vil vi vise hvordan du gør dette.

Skal du oprette en kreditnota uden at der i forvejen ligger en leverandørfaktura, så kan du klikke her for at se hvordan du gør.

Opret leverandør kreditnota

  1. Åbn Indkøb: Gå til "Indkøb" øverst i Rackbeat.

  2. Find Fakturaer: Klik på "Fakturaer" i menuen og filtrer til "Bogført" under "Arkiveret" for at finde dine bogførte leverandørfakturaer.

  3. Vælg Faktura: Gennemse listen for at finde den leverandørfaktura, du vil oprette en kreditnota til.

  4. Opret Kreditnota: Hold musen over de tre prikker til højre for den valgte faktura og vælg "Opret kreditnota".

     

    • Indtast eventuel note eller overskrift for kreditnotaen.
    • Bestem mængden for hver vare, du ønsker at inkludere i kreditnotaen.
    • Fjern eventuelle varer, du ikke ønsker på kreditnotaen, ved at klikke på "X" ved siden af varelinjen.
  5. Bogfør Kreditnotaen: Før du bogfører, skal du vælge, om og hvordan lageret skal justeres:

    • Beslut om varer skal tilbageføres til lageret og angiv, om tilbageførslen skal ske på fakturadatoen.

    • Angiv årsagen til oprettelsen af kreditnotaen.
  6. Afslut: Klik "Bogfør" for at færdiggøre kreditnotaen.

Ekstra Tip: Du kan finde alle oprettede kreditnotaer ved at vælge "Fakturaer" og derefter filtrere efter "Kreditnota" i "Type"-boksen.

Opret leverandør kreditnota uden en dertilhørende leverandørfaktura

Hvis du står og skal oprette en kreditnota til en leverandør, men ikke har en dertilhørende leverandørfaktura at oprette den ud fra, så kan du gøre det ved at ændre antallet eller beløbet til at være minus. 

Start med at gøre følgende: 

  1. Åbn Indkøb: Start med at bevæge dig til indkøb og leverandørfaktura.
  2. Opret ny: Opret en ny faktura, på samme vis som du ville oprette en helt almindelig leverandørfaktura. 
  3. Tilføj varelinjer: Tilføj varelinjerne til din faktura.
  4. Ændre til kreditnota: Lav antallet eller beløbet på varelinjerne om til minus for at ændre det til en kreditnota. 
  5. Bogfør: Bogfør din kreditnota og tag stilling til om varene skal føres tilbage på dit lager. 

Nu har du lavet en almindelig leverandørfaktura om til en kreditnota.

Jeg har glemt at justere lageret og min kreditnota er allerede bogført, hvad kan jeg gøre?

Hvis du har glemt at at justere din lagerbeholdning i takt med at du bogfører din kreditnota, så skal du lave en lagerregulering for at føre varene tilbage. Du kan læse mere om reguleringer her: Lav en regulering