Sådan arbejder du med toldkoder i Rackbeat

Tilpas Rackbeat med brugerdefinerede felter til toldkoder for korrekt toldbehandling

Når du arbejder med import og eksport, er det vigtigt at håndtere toldkoder (også kendt som "HS koder") korrekt for at sikre, at du betaler den rette told og undgår potentielle bøder eller efteropkrævninger. Selvom Rackbeat ikke har et specifikt felt til toldoplysninger, kan du nemt tilpasse platformen ved hjælp af brugerdefinerede felter, hvis du har en Premium-aftale.

Opsætning af toldkoder i Rackbeat

  1. Opret et brugerdefineret felt:

    • Gå til Virksomhedsindstillinger.

    • Klik på Felter og vælg at oprette et nyt felt under Varer.

    • Navngiv feltet, fx "Toldkode" eller "HS-kode".

  2. Gør feltet synligt i layouts:

    • Sørg for, at det nye felt er tilgængeligt i dine layouts.

    • Tilpas dine layoutindstillinger, så feltet vises på dine PDF’er, såsom fakturaer eller pakkesedler.

  3. Indtast toldkoder:

    • Når feltet er oprettet, kan du manuelt indtaste toldkoden for hver vare i systemet.

Hvad er en toldkode, og hvorfor er den vigtig?

Toldkoder er en standardiseret måde at kategorisere varer på, som bruges globalt til at afgøre toldsatser og import-/eksportregler. Toldkoden afgør blandt andet:

  • Om der skal betales told.

  • Hvor høj toldsatsen er.

  • Om der gælder særlige handelsaftaler eller regler.

Ved at bruge brugerdefinerede felter i Rackbeat kan du effektivt håndtere toldkoder og sikre, at dine varer opfylder toldreglerne.