Om Shopbox integrationen

Shopbox er et Kassesystem. Du kan integrere Rackbeat til din Shopbox aftale, så data overføres mellem de to systemer. Nedenfor gennemgår vi, hvad integrationen kan.

Sådan fungerer integrationen mellem Shopbox og Rackbeat

Når salgsordrer bliver oprettet i Shopbox, overfører vi dem løbende til Rackbeat i realtid (det vil sige "med det samme"). Du undgår dermed at skulle taste dine salg manuelt ind i Rackbeat. Lagerantal vil også (hvis det ønskes) blive overført i realtid fra Rackbeat til Shopbox. På den måde sikrer du, at der ikke oversælges i din butik.

Integrationen giver også mulighed for at oprette og redigere varer på tværs af de to systemer. Det kan være en fordel, hvis du vil være sikker på, at det altid er de samme varer og den samme data, der fremgår i begge systemer.

Hvis du ønsker, at denne data skal overføres mellem systemerne, skal du vælge, om du vil oprette/redigere varer i Rackbeat, som så overføres til Shopbox, eller om det skal gå den anden vej rundt. Det er selvfølgelig også en mulighed at fravælge denne synkronisering.

Hvilke data overføres til Shopbox fra Rackbeat?

Hvis du vælger, at varer skal oprettes/redigeres i Rackbeat, vil følgende data blive overført til Shopbox.

  • Varer (hvis dette ønskes) - dataoverførslen gælder både ved oprettelse og vedligeholdelse/redigering.
    OBS! overførslen er kun envejs fra Shopbox til Rackbeat. 
    Der overføres:
    • SKU-nummer
    • Varenavn
    • Salgspris
    • Beskrivelse (også på variationer)  
  • Lagerantal

Hvilke data overføres til Rackbeat fra Shopbox?

Hvis du vælger, at varer skal oprettes/redigeres i Shopbox, vil følgende data blive overført til Shopbox.

  • Varer (hvis dette ønskes) - dataoverførslen gælder både ved oprettelse og vedligeholdelse/redigering.
    OBS! overførslen er kun envejs fra Rackbeat til Shopbox, og dette fortages hver anden time. 
    Der overføres: 
    • SKU-nummer
    • Varenavn
    • Salgspris 
  • Lagerantal (hvis dette ønskes)

Opstartsynkronisering

Når integrationen mellem Shopbox og Rackbeat sættes op, har du mulighed for at vælge at foretage en opstartssynkronisering - dvs. at få overført dine nuværende varer og lagerbeholdning fra Shopbox til Rackbeat.

Opstartssynkroniseringen kan ikke gå den anden vej rundt.

Hvad synkroniserer vi ikke?

Integrationen mellem Rackbeat og Shopbox er ikke et PIM - derfor kan vi ikke overføre til korrekt produktkategorier, tilføje tags, etc.

Rackbeat kan heller ikke oprette variationer i Shopbox, så hvis du arbejder med variationer, anbefaler vi, at overførslen af produktdata sker fra Shopbox til Rackbeat (dvs. Shopbox er "master" for produktoprettelse og vedligeholdelse).