Opsætning af Webshipper integrationen

Du kan integrere Rackbeat til din Webshipper-aftale, så data overføres mellem de to systemer. Nedenfor guider vi dig igennem hvordan du sætter integrationen op mellem Rackbeat og Webshipper.

Du kan selv opsætte integrationen. Vi anbefaler dog, at du får hjælp af en af vores onboarding-partnere, der kan garantere korrekt opsætning af integrationen. Kontakt vores Support team, som kan sætte dig i kontakt med en onboarding-partner.

Vores Support svarer gerne på spørgsmål vedrørende integrationen, men assisterer ikke på selve integrationsopsætning.


Vil du gerne vide mere om integrationen mellem Rackbeat og Webshipper (f.eks. hvilken data der bliver overført), før du går i gang med installationen, kan du læse vores artikel "Om Webshipper integrationen".


Gør dig klar - det skal du gøre, før du installerer integrationen

Før du kan installere integrationen, skal følgende være klargjort:

  • Du skal have et login til Webshipper - det er VIGTIGT, at denne bruger ikke efterfølgende slettes i Webshipper, da forbindelsen til de to systemer i mellem ellers vil afbrydes. 
  • Det er et krav, at du i Webshipper har tilkøbt adgang til webhooks - det vil sige, at du som minimum har et pro-abonnement.
  • Der skal være oprettet mindst én 'order channel' i Webshipper
  • Der skal være oprettet relevante 'shipping rates' fra Webshipper som 'leveringsbetingelser' i Rackbeat.

Installation af integrationen

Integrationen mellem Rackbeat og Webshipper er tilgængelig i Rackbeats App Sektion, som du finder under "Brugerindstillinger" (højre hjørne øverst) og dernæst "Apps" i menuen til venstre. 

  1. Klik "Installér" på Webshipper app'en
  2. Indsæt 'Webshipper account' samt Email og password for din Webshipper bruger
  3. Klik 'Save settings and start first sync'. Når dette er gjort vil du komme til selve integrationsindstillingerne. 

Gennemgå dine indstillinger

  1. Vælg 'Order Channel' - det er denne 'Order Channel' vi bruger, når ordrer skal overføres fra Rackbeat til Webshipper. 



    Hvis der er oprettet flere order channels i Webshipper, og Webshipper sender data til Rackbeat, vil vi hente ordrer fra samtlige channels. 

  2. Hvis der i Rackbeat er oprettet relevante 'leveringsbetingelser', vil man her skulle mappe leveringsbetingelserne med 'Shipping rates' i Webshipper. 

  3. Tag stilling til om du vil aktivere 'Send delivery and pickup address to webshipper'. Hvis du sætter flueben her vil ordren blive oprettet i Webshipper med samme leverings- og afsenderadresse som angivet på Rackbeat ordren.
  4. Funktionen 'Manually syncronize Webshipper orders' giver mulighed for manuelt at synkronisere en ordre fra Webshipper til Rackbeat. For at overføre ordren skal du indsættes Ordre ID fra Webshipper og trykke 'Overfør'. 
  5. Under 'Rackbeat default payment terms' vælges en standard betalingsbetingelse. Denne betalingsbetingelse vil blive brugt på samtlige ordrer der, via Webshipper, oprettes i Rackbeat.
  6. Under 'Rackbeat default customer group for webshipper orders' vælger du en standard kundegruppe. I denne kundegruppe vil samtlige kunder, der oprettes i Rackbeat via Webshipper, blive tilknyttet.
  7. Under 'exclude customer groups for Rackbeat orders' kan man vælge, om ordre fra bestemte kundegrupper IKKE skal overføres fra Rackbeat til Webshipper.
    Vælges ingen, vil alle ordrer oprettet i Rackbeat overføres til Webshipper. For at markere mere end én kundegruppe hold 'ctrl' nede og vælg de relevante.
  8. Under 'Rackbeat product group' vælger du den produktgruppe, som samtlige produkter der oprettes i Rackbeat via Webshipper, skal placeres i. 
  9. Under 'Rackbeat default employee' vælger du den medarbejder, der i Rackbeat vil blive tilknyttet samtlige ordrer, som oprettes fra Webshipper.
  10. Under 'Rackbeat default layout' vælger du det layout, der i Rackbeat vil blive tilknyttet som 'layout' på samtlige ordrer, som oprettes via Webshipper.
  11. Under 'Rackbeat default VAT zone' vælger du en standard momszone, som tilknyttes samtlige ordrer, der oprettes i Rackbeat via Webshipper.
  12. Checkboksen 'Use products default location on order lines?' afgører, hvilken lokation der skal benyttes på ordrelinjer.
    Hvis du sætter flueben, vil lokationen på ordrens produktlinjer vælges ud fra produktets 'standardlokation' (i Rackbeat).
    Hvis du ikke sætte flueben, vil lokationen på produktetlinjerne ALTID vælges ud fra den lokation, der vælges i næste punkt 'Rackbeat default product location'.
  13. Under 'Order transfer' vælger du, hvordan 'order flowet' skal være mellem Rackbeat og Webshipper. Her er der følgende valgmuligheder:
    • Transfer orders both ways: Her overføres ordre begge veje. Det vil sige, at Rackbeat vil modtage ordrer, der er oprettet i Webshipper, og Webshipper ligeledes vil modtage ordrer oprettet i Rackbeat.
    • Rackbeat to Webshipper: Her vil Rackbeat sende ordrer til Webshipper. Ordrer, der er oprettes i Webshipper vil IKKE overføres til Rackbeat.
    • Webshipper to Rackbeat: Her vil Webshipper sende ordrer til Rackbeat. Ordrer der er oprettes i Rackbeat vil IKKE overføres til Webshipper.

      Når en ordre i det ene systemet markeres som 'afsendt', vil ordren i det modsatte system ligeledes markeres som afsendt. 
  14. Under 'Transfer to webshipper when' vælges hvornår en ordre skal overføres til Webshipper fra Rackbeat. Her kan der vælges mellem:
    • 'Order is created': Her vil en ordre, oprettet i Rackbeat, overføres til Webshipper, idet den får status 'booked'.
    • 'Shipment is picked and shipped': Her vil vi først overføre data til Webshipper, når en forsendelse er 'plukket og sendt' i Rackbeat - dette kan være en fordel, hvis du f.eks. arbejder med 'delvise afsendelser'
  15. Under 'From what location should we transfer order lines' kan du vælge én lokation (som på forhånd er oprettet i Rackbeat) der - som den eneste - skal overføres til Webshipper. Hvis alt skal overføres til Webshipper, vælges 'all locations'. 

    I praksis betyder det, hvis man vælger en specifik loaktion, at det KUN er produktlinjer med denne lokation på en given ordre, der overføres til Webshipper. 

  16. Under 'Orders without delivery term' kan du vælge hvordan ordrer uden leveringsbetingelser skal overføres. Her kan du vælge 1 af 3 forskellige muligheder.
    1. Transfer without shipping rate: Overfører ordren til Webshipper uden en Shipping Rate.
    2. Use default: Vil bruge den standard leveringsbetingelse der er valgt under standarder i dine virksomhedsindstillinger.
    3. Don't transfer: Overfører ikke ordrer uden en leveringsbetingelse.

Integrationen er nu installeret og du er klar til at optimere din arbejdsgang i forbindelse med pak af ordrer og print af fragtlabels!