Om Shipmondo integrationen

Shipmondo er en fragtbooking platform. Du kan integrere Rackbeat til din Shipmondo aftale, så data overføres mellem de to systemer. Nedenfor gennemgår vi, hvad integrationen kan.

Sådan fungerer integrationen mellem Rackbeat og Shipmondo 

Integrationen til Shipmondo optimerer hele arbejdsgangen i forbindelse med pak af ordrer samt print af fragtlabels.

Integrationen gør det muligt automatisk at overføre ordrer fra Rackbeat til Shipmondo. 

Når ordrer bliver oprettet i Rackbeat overføres de løbende til Shipmondo i realtid (dvs. "med det samme"). Du undgår dermed at skulle taste dine ordrer manuelt ind i Shipmondo. På den måde sikrer du dig, at dine ordrer altid ligger klar i Shipmondo.

Hvilken ‘vej’ overføres data?

Overførslen af ordrer sker fra Rackbeat til Shipmondo.

Hvad overføres fra Rackbeat til Shipmondo?

Vi overfører data fra dine ordre i Rackbeat. Følgende ordredetaljer overføres til Shipmondo.

  • Varer:
    • Varenavn
    • SKU
  • Leveringsdetaljer:
    • Fragtinformation (den valgte standard i integrationsindstillingerne)
    • Leveringsadresse (NB! Det er vigtigt at der er en leveringsadresse på ordren i Rackbeat før den kan overføres til Shipmondo. En faktureringsadresse er altså ikke nok)
  • Pris:
    • Ordrens pris
    • Valuta

Hvornår overføres ordren fra Rackbeat til Shipmondo?

Når din ordre markeres som "bekræftet" i Rackbeat, og ovenstående krav er indtastet, så vil ordren automatisk blive overført til Shipmondo.  

Opsætning af Shipmondo integrationen

Selve opsætningen af integrationen er nem og lige til, du kan se vores guide her.