Stykliste

En stykliste er en liste over de dele, der skal til for at lave en hel vare. Skal du f.eks. lave et bord, skal du bruge 4 ben, en bordplade og skruer. De dele er til sammen en stykliste. 

Styklister benyttes særligt i forbindelse med produktioner, men kan også være gavnlige i andre sammenhænge, f.eks. hvis du sælger "kits" (varer, der udgøres af flere varer). 

I Rackbeat er det muligt at have en stykliste i en overordnet stykliste. Den underliggende stykliste tilføjes ganske enkelt som et produkt i den overordnede stykliste.

Styklister kan minde om varesamlinger, hvis du ikke producerer den overordnede vare i din stykliste. Den største forskel på varesamlinger og styklister er, at samtlige varer i varesamlingen vil blive vist på din salgsordre/-faktura. Ved styklister er det kun den overordnede vare, der bliver vist. Som eksempel:

Sælger du en gavekurv bestående af to flasker vin og en æske chokolade, vil de to flasker vin og chokoladeæsken stå på salgsordren/-fakturaen, hvis du laver gavekurven som en stykliste. 

Hvis du har brug for hjælp til at oprette styklister, kan du gå til vores artikel: "Sådan opretter du en stykliste". 

Tag også et kig på artiklen: "Kan jeg samle flere produkter og sælge dem som én vare (eksempelvis et sæt)?", hvis du ønsker mere viden om mulighederne for at arbejde med varer bestående af underliggende produkter.