Import af produkter
Skal du oprette eller opdatere produkter i Rackbeat? Her viser vi dig, hvordan du nemt kan gøre det via importfunktionen.
Se denne guide for hvordan produkter oprettes manuelt:
Sådan opretter du produkter
Guide til generel opsættelse af import i Rackbeat:
Import i Rackbeat
Indholdsfortegnelse
- Oprettelse af nye produkter via import
- Opdater eksisterende produkter
- Hvad kan opdateres ved import?
Vi anbefaler altid man benytter eksempel filen.
Gå til: Varer -> Produkter -> Importer / Eksporter -> Importer -> Eksempel fil.
Oprettelse af nye produkter via import
Sådan importerer eller opdaterer du dine produkter
- Tryk på fanen ''Varer'' -> ''Produkter.
- Tryk "Importer / Eksporter" og vælg "Importer".
- Tryk på "Vælg fil".
- Tryk på den CSV-fil, der skal indlæses fra din computer. Tryk på "Åbn" og "Indlæs fil".
- Før du kan indlæse din fil skal du matche kolonnerne i pop-uppen, med kolonnerne i din CSV fil. Se denne guide for vejledning til dette.
- Afslut ved at trykke på "Importer", og dine produkter bliver indlæst.
For at oprette nye produkter via import, er følgende info obligatorisk:
- Varenummer: Her indtastes varens unikke nummer, som bruges til at identificere den specifikke vare.
- Vi anbefaler at undgå specialtegn i varenummer (/ - * .), for at undgå Excel formatering.
- Varenavn: Her indtastes varens navn.
- Varegruppe: Her indtastes varegruppens nummer for den varegruppe som varen skal høre til- dette kan du se i varegruppernes oversigt.
- Salgspris: Her indtastes den pris som varen som standard sælges til.
- Forventet kostpris: Her indtastes den pris som du forventer at købe din vare ind til.
Hvis ikke disse obligatoriske kolonner er udfyldt, vil importen fejle.
Hvad skal jeg gøre hvis min import fejler?
Obs! Varegruppe må være oprettet før produkterne kan importeres.
Se, hvordan du opretter varegrupper her.
Opdatering af produkter via import
For at opdatere eksisterende vare gennem en import, skal du hakke feltet "opdater eksisterende" af. Ved opdatering af eksisterende vare, skal filen indeholde kolonnen for varenumrene samt én kolonne for hvert felt, du opdaterer.
Varenummeret er den konstant som du altid skal have med når du skal importere opdateringer ind på eksisterende varer.
Eksempel: Hvis du vil opdatere salgsprisen på produkter, skal du bruge følgende kolonner:
- Varenummer
- Salgspris
Hvad kan opdateres/tilføjes ved import?
Du kan tilføje eller opdatere følgende produktdata igennem importen:
- Navn: Produktets navn.
- Salgspris: Produktets salgspris.
- Forventet kostpris: Her indtastes den pris som du forventer at købe din vare ind til.
- Varegruppe: Her indtastes varegruppens nummer for den varegruppe som varen skal høre til- dette kan du se i varegruppernes oversigt.
- Ekstra kost: Her kan du angive hvis der er en procentvis ekstra kost på varen ved modtagelser og produktioner. Du skal angive det i heltal uden procenttegn.
- Enhed: Her kan du angive hvis varen skal være en specifik enhed, det kan f.eks: være "Stk." (OBS: for at angive en enhed på produktet, skal disse først være oprettet i systemet - dette gøres ved at holde musen over "vare" og klikke på "enheder".)
- Lagerantal: Hvis varen skal oprettes med et bestemt antal på lageret, kan du tilføje det her (Vær opmærksom på at dette først er muligt ved oprettelse, lagerantal må efter opdateres ved regulering).
- Beskrivelse: Her kan du indtaste varens beskrivelse.
- Min. lagerbeholdning: Her kan du vælge hvad der minimum skal være af lagerbeholdning før Rackbeat anbefaler du bestiller denne vare hjem for at fylde din lagerbeholdning op igen.
- Min. solgt antal: Her kan du vælge hvor mange stk. der som minimum skal sælges af denne vare når den sælges.
- Min. bestilt antal: Her kan du vælge hvor mange stk. der som minimum skal bestilles hjem af gangen når denne vare skal bestilles hjem.
- Stregkode: Hvis der er en tilknyttet stregkode til denne vare, vil du kunne indtaste den her.
- Standard Lokation: Her kan du knytte en standard lokation til varen, altså hvor Rackbeat automatisk vil forsøge at tilføje varen til når du køber varen hjem eller hvor den som standard vil trække varen fra ved salg. Her er det vigtigt at være opmærksom på at du skal indtaste lokationsnummeret og ikke lokationsnavnet.
- Variant: Skal denne vare følge en bestemt varianttype, kan du indtaste variantnummeret her for at angive at varen bruger varianttypen. (OBS: varianter skal være oprettet i systemet først - dette gøres ved at holde musen over "produkter" og klikke på "varianter". )
- Vægt: Her kan du indtaste vægten på varen.
- Vægt enhed: Her kan du indtaste vægt enheden på varen, det kan være g/kg/t.
- Bredde: Her kan du indtaste bredden på varen.
- Højde: Her kan du indtaste højden på varen.
- Dybde: Her kan du indtaste dybden på varen.
- Størrelse enhed: Her kan du vælge hvilken enhed der skal bruges på varen i forhold til bredde, højde og dybden. Det kan være mm/cm/m.
- Primær leverandør (nummer): Her kan du indtaste leverandørnummeret såfremt denne vare primært bestilles fra én specifik leverandør.
- Spærret: Her kan du vælge om varen skal være registreret som spærret eller ej. Hvis varen er spærret, vil den ikke kunne bruges i hverken bestillinger, ordrer, produktioner eller andet. Tast 1 for spærret eller 0 for åbent. Efterlades feltet blankt, vil varen oprettes som åben.
- Rabatgruppe ID: Her kan du angive hvis varen er en del af en specifik rabatgruppe. Du skal bruge rabatgruppens nummer i denne kolonne.
- Billede URL: Her kan du tilføje en billede URL såfremt at Rackbeat skal bruge et billede af denne vare fra et andet sted.
- Det er kun muligt at knytte ét billede til varen af gangen.
- Har batchstyring: Arbejder du med vores batchstyringsmodulet i Rackbeat og skal inkludere denne vare som en del af det modul, kan du taste 1 i dette felt.
- Har serienumre: Arbejder du med vores serienummer modul i Rackbeat og skal inkludere denne vare som en del af det modul, kan du taste 1 i dette felt.
- Vejl. Pris: Har denne vare en vejledende pris, kan du angive prisen her.