Omgående synkronisering af lagerværdi mellem Rackbeat og e-conomic
For at sikre, at lagerværdien fra Rackbeat afspejles i dit regnskab, kan Rackbeat synkronisere alle transaktioner til din e-conomic.
Rackbeat tilbyder to metoder til overførsel af lagerværdi og vareforbrug til e-conomic:
- Omgående (Live Sync)
- Daglig, ugentlig eller månedlig synkronisering
Denne artikel beskriver Live Sync (Omgående).
Hvis du anvender daglig, ugentlig eller månedlig synkronisering, henviser vi til artiklen: Overførsel af din lagerværdi fra Rackbeat til e-conomic (Daglig, Ugentlig og Månedligt)
Indholdsfortegnelse
- Hvad er Live Sync?
- Før du aktiverer Live Sync
- Opsætning af e-conomic-integrationen
- Konto og momsopsætning
- Sådan fungerer bogføringen
- Eksempel på salg
- Eksempel på indkøb
Hvad er Live Sync?
Med Live Sync (Omgående synkronisering) overføres lagertransaktioner fra Rackbeat til e-conomic i samme øjeblik, de opstår.
I stedet for at overføre en samlet lagerregulering én gang dagligt, ugentligt eller månedligt, oprettes der en bogføringspost i e-conomic for hver enkelt lagertransaktion.
Dette giver en mere detaljeret og løbende lagerbogføring, men medfører samtidig et højere antal posteringer i e-conomic.
Vigtigt: Live Sync kan øge antallet af posteringer betydeligt. Afhængigt af jeres e-conomic-abonnement kan dette påvirke prisen på abonnementet.
Før du aktiverer Live Sync
For at kunne aktivere Live Sync (Omgående synkronisering) skal følgende tre indstillinger være aktiveret i Rackbeat:
- Lagerværdi forbundet med fakturering
- Negativt antal beregnes ud fra forventet kostpris
- Kostprisprincippet er sat til Gennemsnitlig kostpris
Så længe én eller flere af disse indstillinger ikke er opfyldt, vil det ikke være muligt at aktivere Live Sync i e-conomic-integrationen.
Anbefalinger før aktivering
Inden du aktiverer Live Sync, anbefaler vi desuden, at du sikrer følgende:
- Lagerværdien i Rackbeat stemmer overens med saldoen på lagerkontoen i e-conomic.
- Læs og forstå betydningen af funktionerne:
- Der ikke bogføres lagertransaktioner tilbage i tid efter aktivering.
- Hvis der bogføres transaktioner på datoer før aktiveringen af Live Sync, kan der opstå differencer mellem Rackbeat og e-conomic.
Vi anbefaler derfor at aktivere funktionen ved starten af en ny regnskabsperiode eller efter en regnskabsafslutning.
- Hvis der bogføres transaktioner på datoer før aktiveringen af Live Sync, kan der opstå differencer mellem Rackbeat og e-conomic.
Opsætning af e-conomic integrationen
Tilgå e-conomic Integrationen:
-
Hold musen over brugerens navn i højre hjørne
-
Klik på Virksomhedsindstillinger
-
Gå til Integrationer
-
Gå til E-conomic indstillinger.

Aktiver følgende indstillinger:
1) Aktiver lagerværdi-synkronisering- Skal være aktiveret.
- Skal være aktiveret.
- Vælg: Omgående.
Dette aktiverer Live Sync.
- Vælg den kassekladde, som posteringerne skal oprettes i.
- Angiv de konti og momskoder, som skal anvendes ved bogføring af lagertransaktioner.

Konto og momsopsætning
-
Momszoner.
-
For hver momstype skal der vælges korrekt momskode for indkøb:
- Indland (e-conomic anbefaler I25)
- EU (e-conomic anbefaler IV25)
- Udland (e-conomic anbefaler IV25)
- Indland uden moms (e-conomic anbefaler ingen)
-
-
Lagerkonto
- Vælg enten en samlet lagerkonto, eller vælg på varegruppe niveau.
- e-conomic anbefaler 5520.
- For varegrupper uden lagertræk, anbefales det at vælge "Overfør ikke" her.
-
Udgiftskonto
-
- Vælg enten en samlet konto, eller vælg på varegruppe niveau.
- Dette er din vareforbrugs konto, og dermed modkonto til lagerkontoen ved salg og reguleringer.
- Kosttillægskonto
- Anvendes ved bogføring af indkøb med Ekstra kost% på varen.
Sådan fungerer bogføringen
Når Live Sync er aktiveret, overføres hver enkelt lagertransaktion automatisk til e-conomic på samme dato, som transaktionen registreres i Rackbeat.
Opsætningen sker på varegruppeniveau, hvilket betyder, at de valgte konti på varegruppen afgør, hvordan transaktionerne bogføres.
| Transaktionstype | Opdaterer lagerkonto | Opdaterer vareforbrug |
|---|---|---|
| Kundefaktura | Ja | Ja |
| Lagerregulering | Ja |
Ja |
| Leverandørfaktura | Ja | Nej |
| Korrektion | Ja | Ja |
| Ekstra kost | Ja | Ja |
-
Kundefaktura
-
Ved bogføring af en salgsfaktura oprettes posteringer for:
- Omsætning (Omsætning)
- Varelager (Omsætningsaktiver)
- Vareforbrug (Direkte omkostninger)
-
-
Reguleringer:
-
Ved lager eller kostpris reguleringer opdateres:
-
Varelager
-
Vareforbrug
-
-
-
Leverandørfaktura:
-
Ved bogføring af leverandørfaktura opdateres:
-
Varelager
-
-
-
Korrektioner:
-
En korrektion anvendes, når værdien af en tidligere lagertransaktion skal justeres.
Ved korrektion af kostpriser eller lagertransaktioner opdateres:- Varelager
- Vareforbrug
-
- Kosttillægskonto
- Bruges ekstra kost på produkter og leverandøren, vil der oprettes separate posteringer på:
- Vareforbrug
- Varelager
- Bruges ekstra kost på produkter og leverandøren, vil der oprettes separate posteringer på:
Ud over ovenstående kan e-conomic oprette yderligere finansposteringer, eksempelvis på debitor, kreditor, samlekonti og moms.
Eksempel på salg
Der oprettes et salg på en vare, med følgende værdier:
- Salgspris: 200 kr.
- Kostpris: 100 kr.
Når fakturaen bogføres, vil disse transaktioner overføres til e-conomic:
Resultatopgørelse
| Konto | Beløb |
|---|---|
| Omsætning | 200 kr. |
| Vareforbrug | 100 kr. |
Balance
| Konto | Beløb |
| Varelager | -100 kr. |
Posteringen i e-conomic vil indeholde reference til nummer på faktura og forsendelse:

Eksempel på indkøb
Der modtages:
- 10 stk.
- Kostpris 100 kr. pr. stk.
Ved bogføring af leverandørfakturaen oprettes en postering på:
| Konto | Beløb |
| Varelager | +1.000 kr. |
Når varerne senere sælges, flyttes værdien automatisk fra lagerkontoen til vareforbrugskontoen via Live Sync.
Posteringen i e-conomic vil indeholde reference til Rackbeats fakturanummer:
![]()