Om Dinero integrationen

Dinero er et regnskabsprogram henvendt til små- og mellemstore virksomheder, primært i Danmark. Det er muligt, at integrere Rackbeat med Dinero, så faktureringsdata automatisk overføres.

Sådan fungerer integrationen mellem Dinero og Rackbeat 

Integrationen sikrer, at du automatisk kan overføre din omsætning, dine indkøb og varelager/vareforbrug fra Rackbeat til Dinero, så du har helt styr på dit regnskab.

Når integrationen sættes op, kan du udføre en 'opstartssynkronisering' af stamdata fra Dinero til Rackbeat. Det vil sige, at den stamdata, du har i din Dinero aftale, kan blive overført til Rackbeat. Herefter vil data løbende blive overført fra Rackbeat til Dinero i forbindelse med oprettelser/opdateringer af: Varer, styklister, kunder og leverandører. Når en leverandør- eller kundefaktura markeres som 'bogført' i Rackbeat, kan den overføres til Dinero enten som kladde eller bogført. 

Integrationen mellem Rackbeat og Dinero understøtter ikke Project Management.

Hvad overføres ved opstartssynkronisering?

Det er muligt at lave en opstartssynkronisering fra Dinero til Rackbeat, men det er ikke påkrævet. Ved en opstartssynkronisering overføres:

  • Kunder
  • Leverandører
  • Leverandørgrupper
  • Produkter
Ved opstartssynkronisering kræver integrationen, at der er angivet en e-mail på kunde eller leverandør i Dinero før den overføres til Rackbeat. 

Hvad kan overføres fra Rackbeat til Dinero?

  • Leverandørfakturaer (overføres som Kladde eller Bogført
  • Salgsfakturaer (kan overføres enten som Kladde, Bogført eller Bogført og sendt via e-mail)
  • Produkter
  • Styklister
  • Kunder
  • Leverandører
  • Vareforbrug ved salgsfaktura

NB! Data der overføres fra Rackbeat til Dinero sker altid 'med det samme' - det bør derfor ikke gå mere end et par minutter, før det er synligt i jeres Dinero aftale.

Hvad kan overføres fra Dinero til Rackbeat?

  • Salgsfaktura (kan oprettes enten i Rackbeat eller Dinero - vælges i integrationsindstillingerne)

Hvad synkroniserer vi ikke?

  • Der overføres ikke lagerbeholdning til Dinero. Al lagerstyring sker i Rackbeat.
  • Finanslagerværdi (der kan kun bogføres et vareforbrug i Dinero, når der 'bogføres' en faktura i Rackbeat) 
  • Ordrer

Skal du have hjælp til opsætning af integrationen, guider vi dig igennem i artiklen "Opsætning af Visma Dinero integrationen".