Du kan oprette leverandører på to måder i Rackbeat: Manuelt og via import. Nedenfor guider vi dig igennem, hvordan du kan oprette leverandører manuelt.
NB! Før du kan oprette leverandører, skal du have oprettet ''Leverandørgrupper'', da disse skal knyttes til leverandørerne. Hvis du allerede har oprettet en leverandørgruppe, kan du fortsætte med guiden neden for. Har du ikke oprettet leverandørgrupper endnu og har brug for hjælp til hvordan, kan du gå til vores guide: ''Sådan opretter du en leverandørgruppe''.
Manuel oprettelse af leverandører
- Vælg fanen “Indkøb” øverst
- Klik på “Leverandører” i menuen
- Klik på “Opret ny” i øverste højre hjørne
- Angiv oplysninger på leverandøren
- Klik på “Opret leverandør” for at afslutte
Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du opretter leverandører via import, kan du læse vores guide "Sådan importerer du leverandører". Her kan du også blive klogere på, hvordan du opdaterer eksisterende leverandører via import.