Varesamling

En varesamling er en vare, som består af flere varer. Varesamlinger giver dig altså mulighed for at samle flere varer og sælge dem som én, f.eks. som en gavekurv eller et sæt. 

Sælger du den slags varer, kan det betale sig at oprette dem som varesamlinger. Du undgår nemlig at taste samtlige underliggende varer ind på salgsordren/fakturaen, og kan i stedet nøjes med at tilføje varesamlingen. Systemet vil så automatisk tilføje alle de underliggende varer til salgsordren/fakturaen. 

Varesamlinger minder om styklister. Den største forskel på de to er, at samtlige varer i varesamlingen vil blive vist på din salgsordre/-faktura. Ved styklister er det kun den overordnede vare, der bliver vist. 

Hvis du har brug for hjælp til at oprette varesamlinger, kan du gå til vores artikel: "Sådan opretter du en varesamling". 

Tag også et kig på artiklen: "Kan jeg samle flere produkter og sælge dem som én vare (eksempelvis et sæt)?", hvis du ønsker mere viden om mulighederne for at arbejde med varer bestående af underliggende produkter.